Julehilsen fra bestyrelsen

Skrevet af Tina Appelt

23 dec 2020

Kære medlemmer,

I ønskes alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

2020 blev et godt år Grundejerforeningen Emilsminde.

Som så mange andre har vi måttet ty til kreative løsninger for at mødes i bestyrelsen og andre steder, men det er lykkedes at få klaret alt det, der skulle klares, og så er der jo den gode gamle læresætning, at ”der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”.

Her tænker jeg især på, at sommerhusene med den standard og komfort, de efterhånden har fået, har tjent og fortsat tjener som fristed for mange i en træls coronatid, hvor det eneste probate middel for at forblive smittefri – før vaccinen holder sit indtog – er at holde sig på afstand af andre uden for den nære kreds. Og her er sommerhuset i moderne eller renoveret udgave jo fremragende – med masser af luft og frirum (’lys’ kan jeg ikke tage med – sjældent har vi dog haft en december måned så mørk og solfattig som denne!)

Der er styr på vejvedligeholdelsen, blandt andet i kraft af vores 3-parts aftale med de to grundejerforeninger mod nord. Trappen til stranden klarer sig indtil videre fint, og badebroen er taget ind for vinteren og står trygt og godt i en container hos Enghavens.

Nu går det heldigvis igen mod lysere tider. Dagene længes allerede så småt, og en ny sommersæson nærmer sig.  

Vi ses i det nye år!

Mange jule- og nytårshilsener

På bestyrelsens vegne

Henrik Nørgaard

Se andre nyheder

Efterårshilsen

Efterårshilsen

Efterårshilsen ... En dejlig sommer er ved at lakke mod enden. Og dermed går vi efterår og vinter i møde. Nedenfor får...

Generalforsamling juni 2025

Generalforsamling juni 2025

Tid til generalforsamling Hermed indkaldelse  til generalforsamling den 22. juni 2025, der afholdes Enghaven 17,...

Forårshilsen til alle grundejere

Forårshilsen til alle grundejere

Påske og forårets komme er noget, vi sommerhusejere glæder os til ... En ny forårs- og sommersæson i Drøsselbjerg...