Forårshilsen

Skrevet af Tina Appelt

15 maj 2023

Hermed kommer der en forårshilsen fra formanden og bestyrelsen, hvor der ridses op, hvad der sker i vores lille grundejerforening … 

Læs meget gerne og vær opmærksom på de forskellige emner. Også hvad du som grundejer skal være opmærksom på – kan gøre – og skal overholde. Vi elsker vores lille vestsjællandske paradis, som gerne skal forblive sådan …

Efter en forholdsvis mild vinter glæder vi os nu til forårets komme, og grundejerforeningen byder alle nye medlemmer velkommen i vores skønne sommerhusområde.

Kontingent for perioden 1.4.2023 til 31.3.2024
Kontingentet på samlet kr. 1.800,- (inkl. bidrag til investeringspulje kr. 600,-) pr. parcel bedes venligst

indbetalt direkte til foreningens konto i Sparekassen Kronjylland: 6685 0014118179. Husk at angive sommerhusadressen på indbetalingen. Beløbet bedes indbetalt snarest og senest 1. maj 2023.

Alle grundejere modtager en påmindelse via e-mail om betaling. Det er derfor vigtigt, at vi har de korrekte mailadresser. Eventuelle ændringer til e-mailadresser beder vi jer venligst meddele vores formand via kontaktformular på hjemmesiden. Der vil ikke blive udskrevet breve til postkassen, det er derfor vigtigt, at alle har afleveret deres mailadresse.

Aktiviteter forår/sommer 2023

  • Søndag, den 25. juni kl. 10.00 afholdes den årlige generalforsamling. Stedet for afholdelse af generalforsamlingen vil blive meddelt på foreningens hjemmeside. Emner til behandling skal være formanden i hænde senest 4 uger før jfr. vedtægterne § 4.
  • Sankthansaften: Sankthansaften fejres på selve dagen, torsdag d. 23. juni. Vi tænder bål, hvis vejret tillader det, og traditionen tro vil vi tænde grillen kl. 19.30 på fællesarealet ved trappen. Der serveres pølser, vand, vin, øl og god stemning. Vi vil forsøge at festliggøre aftenen, og derfor har vi igen i år fået 2 lokale musikanter og medlemmer af grundejerforeningen til at bidrage med musikalske indslag. Vi er sikre på, at dette vil medvirke til at gøre midsommerviserne endnu smukkere. Vi håber på et stort fremmøde og på en rigtig hyggelig aften.BadesæsonenVi ser frem til en rigtig god sommer og megen aktivitet på vores dejlige badebro, der sættes op ca. 1. maj. Er det overhovedet muligt, vil vi fremrykke opsætningstidspunktet.Græsslåning
    Græsslåning skal foretages 1. gang mellem 1. maj (tidligst) og 15. maj (senest) og 2. gang mellem 1. juli (tidligst) og 15. juli (senest). Disse terminer er, som tidligere, indført for at undgå ukrudtsspredning til naboerne. Er græsslåning ikke sket inden de nævnte seneste datoer, vil grundene, jfr. vedtægterne, blive slået for ejers regning uden yderligere advisering. Om nødvendigt vil entreprenøren, ligeledes for ejers regning, foretage oprydning på grunden før græsslåning.HaveaffaldDa vi afholder Sct. Hans aften på selve dagen, vil det være muligt at henlægge grenaffald/haveafklip på den sædvanligvis anvendte bålplads på fællesarealet. Det må dog kun ske i perioden fra lørdag den 18. juni og frem

15. april 2023

page1image507965824 page1image507966128 page1image507966432 page1image507966864

til torsdag den 23. juni kl. 16:00. Husk at det skal være tørt grenaffald/haveafklip og ingen løse blade. Der må ikke på bålpladsen anbringes stød og større stykker træ, der ikke kan afbrændes på én gang.

Renovation

Ny tømningsordning med en ekstra beholder er indført i 2020. Pap, metal og plast tømmes:
• I juni-august – hver 4. uge • I september-maj – hver 8. uge. Den gamle beholder for rest & bio tømmes:

• I juni-august – hver uge • I september-maj – hver 14. dag.
Se i øvrigt kommunens hjemmeside eller på www.emilsminde.info, hvor bestemmelserne er optaget under overskriften ”Renovation”.
Bemærk venligst, at renovationsstativer skal stå på egen grund og ikke i græsrabatten .

Beplantning/beskæring/udsigt

Vi opfordrer til at sørge for fældning og beskæring, så vi alle kan nyde den gode udsigt.

Det er særlig vigtigt, at træer og ikke mindst buske i nærheden af brønde og dræn bliver fjernet eller som minimum kraftigt beskåret. Det er fortsat en stor udgift for foreningen at udføre oprensning og fjernelse af rødder i brønde og dræn.

Desuden skal vi endnu en gang præcisere, at beplantning i skel, langs stierne og mod skrænten skal overholde gældende regler og deklaration – og Hegnslovens bestemmelser.
Grundejerforeningen tager mod klager ved overtrædelser og påtager sig at påpege krav om reduktioner.
Det er ikke tilladt egenhændigt at foretage beskæring af beplantningen på fællesarealet/skrænten.

Veje

Med grundejerforeningerne Drøsselbjerg Strandpark og Drøsselbjerg Klint har vi indgået en aftale om fælles vedligeholdelse af Valhallavej, da Valhallavej i sin helhed jo benyttes af sommerhusejerne i alle tre grundejerforeninger. Aftalen indebærer, at grundejerforeningerne bidrager til vedligeholdelsen i forhold hver forenings antal meter og vejlængde. Inkluderet i aftalen er både almindelig vejvedligeholdelse og støvbinding i sommertiden for begrænsning af støvplager. Grundejerforeningerne forventer, at der køres efter forholdene, når alle står sammen om at betale vedligeholdelsen.

Der er nu indgået aftale om regelmæssig vedligeholdelse også af de 4 stikveje til Valhallavej. Denne udvidelse af vores vejvedligeholdelse er en følge af det stadig stigende antal bebyggede grunde i den ”nye” del af udstykningen.

Der er opsat skilte på vores del af Valhallavej (og i øvrigt også på øvrige veje), som opfordrer til at køre langsomt – max. 20 km/t – ikke mindst for at reducere støvgenerne. Der må ikke opsættes kantsten m.v. i rabatten.

Byggeaktivitet

Der er stigende byggeaktivitet i området, og det er i den våde del af vinteren nogle steder gået stærkt ud over veje og rabatter. Bestyrelsen understreger, at udbedring af sådanne skader påhviler pågældende grundejere. Vi forbeholder os, at foretagne udbedringer skal godkendes, og at der kan blive tale om at stille yderligere krav, henholdsvis at supplerende udbedringer vil blive udført for grundejers regning.

Vi henstiller samtidig til, at containere og øvrige byggematerialer fjernes så hurtigt som muligt efter byggeriets afslutning.

——————————————————————

Vi opfordrer medlemmerne til at læse referater fra bestyrelsesmøder, som ligger på hjemmesiden. Bestyrelsen ønsker alle et godt forår og ser frem til en dejlig sommer.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Se andre nyheder

Efterårshilsen

Efterårshilsen

Efterårshilsen ... En dejlig sommer er ved at lakke mod enden. Og dermed går vi efterår og vinter i møde. Nedenfor får...

Generalforsamling juni 2025

Generalforsamling juni 2025

Tid til generalforsamling Hermed indkaldelse  til generalforsamling den 22. juni 2025, der afholdes Enghaven 17,...

Forårshilsen til alle grundejere

Forårshilsen til alle grundejere

Påske og forårets komme er noget, vi sommerhusejere glæder os til ... En ny forårs- og sommersæson i Drøsselbjerg...