11. september 2016
Selvom det ikke har været helt så sommerligt som forventet, håber vi, at I alligevel har nydt sommerboligen ved Storebælt.
Nu står traditionen tro opgaverne med klargøring af huset for vinteren for døren.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen forløb på udmærket vis med mange gode synspunkter og en tilslutning til kontingent- forhøjelse grundet de mange opgaver, som forestår ikke mindst omkring drænene i området.
Det er besluttet ikke at vedligeholde Valhallavej resten af året, i håb om at det har en naturlig fartdæm- pende virkning. Tillige er det med til at reducere omkostningerne. Den megen trafik fra de andre grundejer- foreninger er økonomisk krævende. Måske vi skulle forsøge os med opkrævning af bompenge.
Referatet kan ses på hjemmesiden.
Der var mindre tilslutning til hygge-/komsammen i forhold til tidligere år. Vi formoder, det var begrundet i vejrudsigten som varslede regn – og den kom! Men vi tænker også lidt over et revideret koncept.
Bestyrelsens aktivitetsønsker for dette foreningsår er følgende:
- Gennemgang af dræn/beskæring af rodnet hvor nødvendigt i hele Emilsminde-området.
- Omlægning af dræn i nordlige del af fællesarealet i samarbejde med Drøsselbjerg Strandpark – forat reducere risiko for yderligere nedskridninger omkring trappen.
- Færdiggørelse af dræn- og vandafledningsarbejder på og langs Longvejen
- Yderligere forankring af trappen øverst oppe.
- Udarbejdelse af samlet vedligeholdelsesplan – meget har jo efterhånden 50 år på bagen.
Badebro
Bliver taget op, når vejret tillader det medio september.
Beskæring
Som sædvanlig opfordres der til at være mere opmærksom på for høj beplantning langs og på grunden – ikke mindst af hensyn til naboerne.
Alle grundejere bedes være ekstra opmærksomme på beplantning i nærheden af dræn og brønde. Der er konstateret mange tilfælde, hvor rødderne stopper rørsystemet. Beplantninger skal fjernes, beskæring er ikke en løsning!
Jfr. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen er det forbudt at beskære beplantningen til skrænt/fællesarealet. Adgang langs stierne må ikke hæmmes af vildtvoksende ”hegn”. Naboerne op til stierne er ansvarlig for at holde beplantningen nede.
Alle grundejere ud til Longvejen bedes være opmærksom på, at beplantningen ikke hæmmer udsynet ved udkørsel.
Hjertestarter
Er stadig opsat på muren på Longvejen 25 til brug for alle – i påkommende tilfælde. Læs gerne vejledningen, hvis I kommer forbi eller på www.emilsminde.info
Kontingent
Opmærksomheden henledes på beslutning på generalforsamlingen – kontingentet er forhøjet. Nærmere herom i Forårsbrevet 2017. Deadline for indbetaling er uændret 1. maj.
Mailadresser
Bestyrelsen beder fortsat om at få oplysning om de sidste manglende mailadresser fra medlemmerne, så vi kan spare portoen. Oplysninger direkte til ljohansen@outlook.dk
Med ønsket om et godt efterår og en forhåbentlig ikke for hård eller våd vinter, med venlig hilsen
Henrik Nørgaard
Formand



