Forårshilsen 2020

Skrevet af Tina Appelt

15 mar 2020

Efter endnu en mild – men til tider meget våd og stormfuld vinter, kommer forår og sommer.

Kontingent for perioden 1.4.2020 til 31.3.2021

Kontingentet på samlet kr. 1.800,- (inkl. bidrag til investeringspulje kr. 600,-) pr. parcel bedes venligst indbetalt direkte til foreningens konto i Sparekassen Kronjylland: 6685 0014118179. Husk at angive sommerhusadressen på indbetalingen. Beløbet bedes indbetalt senest 1. maj 2020.

Program for forår/sommer 2020
• Søndag, den 21. juni kl. 10.00 afholdes den årlige generalforsamling på Skipperkroen i Mullerup. Em-

ner til behandling skal være formanden i hænde senest 4 uger før jfr. vedtægterne § 4.
▪ Sankt Hans aften: da den i år falder på en tirsdag, kan vi ikke fejre Sankt Hans på dagen med bål. I ste- det afholdes der grill-party lørdag, aften den 20. juni kl. 19.30 på fællesarealet med – som sædvanlig –

pølser, vin, øl/vand og aftenhyggestemning. Vi håber på et stort fremmøde, så vi alligevel sammen kan mødes omkring et ”bålfad” og måske en midsommersang.

Badesæsonen

Vi ser frem til en rigtig god sommer og megen aktivitet ikke mindst på den nye badebro.

Græsslåning
Græsslåning skal foretages 1. gang mellem 1. maj (tidligst) og 15. maj (senest) og 2. gang mellem 1. juli (tid- ligst) og 15. juli (senest). Disse terminer er, som tidligere, indført for at undgå ukrudtsspredning til naboerne. Er græsslåning ikke sket inden de nævnte seneste datoer, vil grundene, jfr. vedtægterne, blive slået for ejers regning uden yderligere advisering. Om nødvendigt vil entreprenøren, ligeledes for ejers regning, foretage op- rydning på grunden før græsslåning.

Haveaffald
Da Sankt Hans aften i år falder på en tirsdag, vil det ikke være muligt at henlægge grenaffald/haveafklip på den sædvanligvis anvendte bålplads på fællesarealet. Vi henviser i stedet til genbrugsstationerne i hhv. Gørlev og Slagelse.

Dagrenovation

Uændret sker der i 2020 ugentligt tømning i månederne juni, juli og august. Resten af året tømmes hver 14.dag.
Evt. ekstra affald: Hos Kalundborg Kommune kan der købes sækkemærker til påklæbning på en almindelig af- faldssæk, som stilles ved siden af affaldsbeholderen. Se i øvrigt kommunens hjemmeside.

Beplantning/beskæring/udsigt

Hold stadig fast i den til stor glæde for os alle i området, igangværende fældning og beskæring.

Det er særlig vigtigt, at træer og ikke mindst buske i nærheden af brønde og dræn bliver fjernet, eller som mi- nimum kraftigt beskåret. Det er fortsat en stor udgift for foreningen at udføre oprensning og fjernelse af rød- der i brønde og dræn. Senest har vi i juledagene 2019 måttet gennemføre en akut oprensning af brønd og dræn på Huginsvej ud for nr. 7 & 9, og formentlig skal der gennemføres større renovering af drænledningen.

Desuden skal vi endnu en gang præcisere, at beplantning i skel og langs stierne, skal overholde gældende de- klaration og Hegnslovens bestemmelser. Grundejerforeningen tager mod klager ved overtrædelser og påtager sig at påpege krav om reduktioner.

Det er ikke tilladt egenhændigt at foretage beskæring af beplantningen på fællesarealet/skrænten. Ønsker om eventuel beskæring skal i stedet rettes til bestyrelsen.

Veje
Vi har længe arbejdet på at komme overens om en aftale om fælles vedligeholdelse af Valhallavej med de 2 nordligere grundejerforeninger, da Valhallavej i sin helhed jo benyttes af sommerhusejerne i alle tre grund- ejerforeninger. Det er nu lykkedes at nå til en aftale med Drøsselbjerg Strandpark og Drøsselbjerg Klint om en fælles vedligeholdelse, med betaling for foreningerne i forhold til antal meter vejlængde. Inkluderet i aftalen er både almindelig vejvedligeholdelse og ”saltning” i sommertiden for begrænsning af støvplager. Indtil videre foretages der ikke noget med evt. chikaner og lignende, da der forhåbentligt vil blive kørt efter forholdene, når alle står sammen om at betale for pasning og vedligeholdelse af vejen.

Der skal fortsat køres langsomt – max. 20 km/t – på alle vores veje. ————————————-
Bestyrelsen ønsker alle et godt forår og ser frem til en dejlig sommer.

Med venlig hilsen

Henrik Nørgaard
Formand

Hjemmesiden: www.emilsminde.info
Vi findes også på Facebook: ”Grundejerforeningen Emilsminde”

Se andre nyheder

Efterårshilsen

Efterårshilsen

Efterårshilsen ... En dejlig sommer er ved at lakke mod enden. Og dermed går vi efterår og vinter i møde. Nedenfor får...

Generalforsamling juni 2025

Generalforsamling juni 2025

Tid til generalforsamling Hermed indkaldelse  til generalforsamling den 22. juni 2025, der afholdes Enghaven 17,...

Forårshilsen til alle grundejere

Forårshilsen til alle grundejere

Påske og forårets komme er noget, vi sommerhusejere glæder os til ... En ny forårs- og sommersæson i Drøsselbjerg...